Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Landstræner om Mitrovic: Han kan spille med ét ben

Den serbiske landstræner, Dragan Stojkovic, er ikke skadesforskrækket på Aleksandar Mitrovics vegne.
Serbiens VM-håb hviler i høj grad på Aleksandar Mitrovics skuldre, men Fulham-angriberen var ikke i stand til at spille søndagens Premier League-opgør mod Manchester United, efter at han efter sigende har spillet med to brækkede knogler i sin fod siden september.

Det var i landsholdstjeneste for Serbien, at Mitrovic pådrog sig skaden og de to brækkede knogler i foden, som i første omgang resulterede i, at angriberen var ukampdygtig i to Fulham-kampe, hvorefter han gjorde comeback.

Skaden har dog tilsyneladende betydet, at Mitrovic igen er gået glip af to Fulham-kampe, hvorfor han efter al sandsynlighed befinder sig i et kapløb mod tiden for at blive klar til en forestående VM-slutrunde. Den serbiske landstræner, Dragan Stojkovic, er dog ikke bekymret.

Mitrovics landsmand og angrebskollega, Dusan Vlahovic, døjer også med skadesproblemer, men Stojkovic understreger, at Mitrovic kan spille den kommende VM-slutrunde – selv hvis han manglede sit ene ben.

- Mitrovic ville tage til VM uden et ben. Vi kan endda gøre hans hoved kortere, udtaler Dragan Stojkovic.

- Vi har stadigvæk tid til at ændre nogle ting, men jeg tvivler i højeste grad på, at det bliver aktuelt.

- Mitrovic kan rejse til Qatar med en fod – hvorfor ikke? At være unik med en spiller, som – med ét ben – spiller som ingen andre i verden.

Serbien befinder sig i en VM-gruppe, hvor et serbisk avancement meget vel kan komme til at afhænge af Mitrovic, som har scoret 50 mål i 76 serbiske landskampe, mens det i den igangværende sæson er blevet til ni mål i 12 Premier League-kampe for Fulham.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER