Danmark: Superligaen
FT
1 - 1
(0 - 1)
OB
Brøndby
E. Sabbi (82)
O. Omoijuanfo (33)
Anders Vestergaard

Dyrt point-tab for begge mandskaber i Odense

Der var dømt top 6-drama på Fyn denne søndag aften, da OB tog imod Brøndby.
Det var - som i næsten alle andre kampe i denne sæson af Superligaen - top 6 der var på spil for de to mandskaber, som i søndagens sene kamp skulle møde hinanden. I Odense tog OB nemlig imod Brøndby i en duel om tre yderst vigtige point.

Brøndby kom bedst ud til kampen, hvor gæsterne fra den københavnske vestegn havde en god periode. Hjemmeholdet blev trykket tilbage, og de stod afventende i håbet om at kunne komme afsted i en omstilling.

Men som tiden gik, kom begge hold på kuglen og viste gode takter med boldbesiddelse. Begge hold ventede på et boldtab af modstanderen, så man kunne komme hurtigt afsted i en omstilling.

Og efter godt og vel en halv time var det gæsterne som kunne juble, da Nicolai Vallys sendte en flot aflevering afsted til Simon Hedlund som kunne lægge den flat ind til Ohi Omoijuanfo, hvorefter Brøndby-sidsen sendte en afslutning imellem benene på Bjørn Paulsen og ind i nettet.

Ellers var det ikke fordi, det var en første halvleg, der flød over i store chancer til nogle af holdende, og udover målet og et godt løb af OB's Gigovic - som dog ikke ramte målet med sin afslutning - kunne de to mandskaber gå i omklædningsrummet med stillingen 0-1.

Anden halvlegs start var præget af fejlafleveringer, og to hold som havde svært ved at sætte afleveringerne sammen. Her manglede de store chancer også, hvor det største drama i starten af halvlegen blev en chance på hovedet til Mads Frøkjær. En afslutning, som Mads Hermansen dog nappede i Brøndby-målet.

Men derfra blev kampen mere underholdende, og kort tid efter Kom gæsternes Blas Riveros lidt tilfældigt igennem OB-forsvaret og frem til en afslutning, som Martin Hansen dog på fornemmeste vis fik reddet.

Brøndby har haft problemer med at holde sejren hele vejen hjem i denne sæson, hvilket også blev aktuelt i dag. For efter 83 minutter kunne Emanuel Sabbi sætte udligningen ind, og det tegnede igen til en skuffende uafgjort for et vestegnsmandskab, som virkelig skulle bruge de tre point.

Det sluttede dermed uafgjort mellem de to mandskaber, og muligvis to vigtige point mistet i den tætte top 6-strid.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER