Kent Christensen

Trent Alexander-Arnold: Der er noget, der ikke går som det skal

Liverpool tabte i weekenden deres anden Premier League-kamp i træk, og bekymringerne i klubben ser ud til at vokse sig større.
Sidste sæson FA- og Carabo Cup-vindere, Liverpool, har i den grad fået en skuffende start på sæsonen, hvor de i øjeblikket ligger på en niende plads i Premier League med hele otte point op til top-4. Udover at komme i Champions League-finalen i sidste sæson, så formåede det engelske storhold også næsten at vinde Premier League, hvor de med et enkelt point op til Manchester City måtte nøjes med en andenplads.

Sidste sæsons succeser ser dog ikke ud til at fortsætte lige foreløbigt, og flere spillere har udtalt sig med bekymringer over holdets seneste form. Liverpools seneste skuffelse kom mod Leeds i lørdags, hvor de tabte 1-2 på hjemmebane, som samtidigt blev Virgil van Dijks første hjemmenederlag – 70 kampe tog det før stimen endte.

Liverpools 24-årige back-spiller, Trent Alexander-Arnold, udtalte efter kampen:

- Der er tydeligvis noget på holdet, der ikke går som det skal. Det går ikke så godt som vi vil have, at det skal.

Kampen i næste weekend mod Tottenham bliver yderst vigtig for Liverpool, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at kæmpe med om de gode slutplaceringer i tabellen – hertil udtaler Trent Alexander-Arnold om næstkommende kamp:

- Vi bliver nødt til at tage til London og hente point, hvis vi skal have en chance for at nå vores mål og aspirationer for sæsonen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER