Kent Christensen

Her er fire spillere som Manchester United overvejer at erstatte Ronaldo med til januar

Den aldrende superstjerne, Cristiano Ronaldo, har i den seneste tid været rygtet væk fra Manchester United, og allerede nu, er klubben på jagt efter en erstatning. Her følger fire mulige transfers til United.
Napolis nigerianske angriber, Victor Osimhen, er en af de fire spillere som United kunne være interesserede i at hente som erstatning for Cristiano Ronaldo. Den 23-årige nigerianer har hidtil scoret fem mål i alle turneringer i nuværende sæson, og han skulle efter sigende være beundret af Manchester Uniteds manager – Erik Ten Hag.

Tammy Abraham er en anden mulighed, da han også har været rygtet til Manchester i de sidste par måneder – efter at have imponeret for Roma i sidste sæson, hvor han scorede 27 mål i alle turneringer og hjalp holdet til at vinde deres første Conference League-titel.

United har længe været interesserede i at hente Cody Gakpo, der betragtes som værende en af Europas største talenter. Den 23-årige kantspiller har startet sæson-2022/23 i imponerende form, hvor han hidtil har scoret 13 mål i PSV Eindhoven. Southampton og Leeds var også interesserede i at hente den unge hollænder i sommers, men måtte se sig afvist, da Gakpo ville vente til, at en større klub skulle vise interesse i en transfer.

Den billigste løsning for Manchester United vil være Brian Brobbey, som spillede en god sæson i Ajax i sidste sæson, da Erik Ten Hag stod i spidsen for den hollandske hovedstadsklub. Brian Brobbey er nok den mindst profilerede spiller af de fire mulige, men har omvendt et stort potentiale, da han også er den yngste og billigste af de fire mulige erstatninger for Cristiano Ronaldo.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER