Guardiola om Haaland: Lægerne var bekymrede
Af Oliver Kremmer Skammelsen
Erling Haaland fik kun lov til at spille første halvleg, da Manchester City tirsdag var på besøg i Dortmund.

Erling Haaland blev til stor undren pillet af banen i kampens halvleg. På et officielt pressemøde i forlængelse af opgøret er der kommet forklaring fra City-manager Pep Guardiola:
”Der var tre årsager: Han så træt ud, han havde en smule feber og så havde han fået et slag på foden.”
Efterfølgende bliver manageren spurgt ind til, om der var bekymring for større skade:
”Det ved jeg ikke lige nu. Lægerne var lidt bekymrede i halvlegen, men jeg så ham gå okay efter kampen”
Opgøret endte målløst og holdende måtte dele pointene. Resultatet betyder dog, at begge mandskaber er sikret en billet til turneringens knock-out runder.