Karim Benzema: Jeg har opnået alt jeg ville i mit liv
Real Madrid franske stjernespiller, Karim Benzema, fik for nyligt tildelt sin første Ballon d'Or-pris som verdens bedste fodboldspiller og er ovenud lykkelig.
Real Madrid og Karim Benzema har fortsat de gode takter fra sidste sæson og ligger i øjeblikket på en førsteplads i LaLiga og deres Champions League-gruppe. Meget af hovedstadsklubben succes kan tilskrives den franske stjernespiller, Karim Benzema, som endelig kan kalde sig for verdens bedste.
I sidste sæson scorede han 27 mål i 32 kampe og var med til at vinde både den hjemlige liga og Champions League. Selv udtaler Ballon d'Or-vinderen om sæson-2021/22:
- Det var den bedste sæson i min karriere, fordi jeg i sidste ende vandt Ballon d'Or. Jeg har drømt om det siden jeg var barn. Jeg har opnået de tre drømme jeg havde i mit liv: at købe et hus til min mor, at blive Real Madrid spiller – fordi det er den bedste klub i verden, og det tredje var at vinde Ballon d'Or. Jeg er meget stolt af mit arbejde.
I et interview med Real Madrid TV vælger Karim Benzema sit favorit-øjeblik fra sæson 2021/22:
- Til min tilbagevenden mod PSG var jeg 100% klar, men jeg var ikke i min bedste form som resten af holdet. Så fortalte jeg mig selv, at vi blev nødt til at tage os sammen. Fra det øjeblik startede vi med at score mål og lave historie. Hattricket mod PSG var en dag jeg altid vil huske, fordi vi kæmpede os tilbage og vandt på en magisk aften på Bernabeu. Jeg nød det. Jeg kan ikke sige hvad der skete indeni, men jeg kan kun sige, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at hjælpe mine holdkammerater. Det var svært at gøre det, da jeg scorede tre mål mod et hold, der kunne have vundet Champions League.