Christian Bang Jensen

COSTA RICA – Med på sidste mandat

Costa Rica tog den allersidste billet til VM-flyveren, da der blev kaldt til boarding, men sidst ind i flyet kan også betyde, at Costa Rica er et af de første lande til at træde ud af VM-slutrunden. En svær pulje og en trup, der ikke byder på meget kvalitet, sætter rammerne for den mellemamerikanske nation.
To nationer ved VM i 2022 har allerede prøvet at spille en afgørende kamp i Qatar. Australien og Costa Rica. For på grund af Corona, og det kalendercirkus pandemien medførte i 2020 og 2021, blev de sidste VM-billetter uddelt i sommer, hvor playoff-kampene mellem Australien og Peru samt Costa Rica og New Zealand blev afviklet på Ahmad bin Ali Stadium i Qatar.

Australien tog plads nummer 31 til slutrunden og endte i gruppe med Danmark, mens Costa Rica vandt den sidste kvalifikationskamp overhovedet, og dermed bookede de den sidste plads på flyet og hotellet i Qatar i november og december.

Kvartfinalen i Brasilien er et nationalt højdepunkt
Costa Rica har ikke en langstrakt VM-historie med i bagagen. Alligevel er det femte gang at ”Los Ticos” skal afsted til verdens største fodboldturnering.

Debuten kom i 1990 i Italien hvor man med to sejre over Skotland og Sverige, og et beskedent 1-0 nederlag til Brasilien i gruppespillet kom videre til knockoutfasen. Tjekkoslovakiet var dog for stor en mundfuld for debutanterne, men Costa Rica havde vist flaget flot frem i Italien. Costa Rica vente dog ikke tilbage til VM i 1994 i USA, men var først med igen ved slutrunderne i 2002 og 2006. Her kunne en ny generation ikke leve op til det flotte resultat fra 90, og begge gange forlod man turneringen efter tre gruppekampe.

De dårlige resultater fortsatte og derfor missede man billetten til VM i Sydafrika i 2010, men i 2014 i Brasilien var det Costa Rica, der stjal alle overskrifter, og blev den helt sensation. I en svær gruppe bestående af tre tidligere VM-vindere (Uruguay, Italien og England) var man ikke spået en chance, men med strålende Keylor Navas, Oscar Duarte, Celso Borges, Joel Campbell og ikke mindst FC Københavns Christian Bolaños vandt Costa Rica over både Uruguay og Italien og efter et 0-0-resultat var man sikre vindere af puljen.

I knockout-kampene sendte man først Grækenland ud i straffekonkurrencen inden man i den national historisk kvartfinale blev slået af de senere finalister Holland – også på straffespark. Spillerne vendte hjem som helte.

Det gode resultat kunne ikke følges op ved VM i 2018, hvor man igen forlod en VM-slutrunde efter gruppespillet.

Med på sidste mandat
Vejen til Qatar var lang for Costa Rica og det var først i sommer, at ”Los Ticos” bookede billetten tilbage til Qatar. Før den sidste kvalifikationskamp mod New Zealand på Ahmad bin Ali Stadium i Qatar var gået en lang kvalifikation uden den store succes.

Costa Rica startede VM-kvalifikation i den nordamerikanske kvalifikation, hvor de trådte direkte ind i tredje runde, da de rangerer som det tredje bedste hold i CONCACAF. En rigtig dårlig start med kun seks point i syv kampe var ved at koste VM-deltagelsen, men en god slutspurt med seks sejre i de sidste syv kampe gav træner Luis Fernando Suarez og hans udvalgte chancen i Inter-confederation playoffkampen mod vinderen af den Oceaniske kvalifikation, New Zealand. Her blev det til en hårdt kæmpe (og måske lidt ufortjent) sejr på 1-0 – især takket være stjernen Keylar Navas, der diskede op med flere store redninger. Målet blev scoret af Joel Campbell, der også var en del af holdet i 2014.

Tynd trup med mange spillere fra den hjemlige liga
Costa Rica kommer til Qatar med en rutineret, men meget tynd trup. De 11 bedste kan eller har godt kunne være med på øverste niveau. Det slår sig ud når man hører navne som Keylor Navas, Oscar Duarte, Celso Borges, Bryan Ruiz og Joel Campbell. Alle har de repræsenteret Costa Rica i over 100 landskampe, men derfor er de også alle kommet godt op i årene. Flere af spillerne i truppen er vendt tilbage til den hjemlige fodboldrække og klubber som Alajuelense, mesterklubben Herediano og Sarprissa, der ikke har et nævneværdigt højt niveau, for at holde karrieren kørerne, da de ikke længere har niveau til den europæiske fodboldscene.

Mange af reserverne er unge og uprøvede kræfter, der skal ind og snuse til den helt store scene for første gang, og derfor bliver det et todelt landshold for Costa Rica som står overfor et svært generationsskifte.

Lave forventninger i en svær gruppe
Ved VM 2022 er Costa Rica røget i gruppe med Spanien, Tyskland og Japan, og derfor ligner det, at ”Los Ticos” får det meget svært i Qatar. For selvom hverken Spanien eller Tyskland har imponeret i den seneste tid, så er den papirstynde trup, som Costa Rica dukker op med til VM med, ikke i nærheden af det niveau, som de to europæiske lande kan mønstre. Japan virker endda til at have en stærke trup med til, og derfor skal forventningernes skrues helt i bund for Keylor Navas, Celso Borges og Bryan Oviedo. Tre kampe og i bad er den første tanke, og Costa Rica er forventningsmæssigt sat på niveau med Saudi Arabien.

Profilen – Keylar Navas
Costa Ricas vel nok mest kendte ansigt og største profil er den 35-årige målmand Keylor Navas. Det beviste han så sendt som i den sidste kvalifikationskamp til VM-slutrunden mod New Zealand, hvor han med en stærk præstation sikrede den afgørende billet i Costa Ricas 1-0-sejr.

Det er tredje gang, at den sprælske målmand og stærke ”shotstopper” skal repræsentere sit land ved en VM-slutrunde, og han var blandt andet en afgørende faktor i Brasilien, hvor Costa Rica fik det bedste resultat nogensinde med en kvartfinaleplads. Keylor Navas holdt målet rent mod både Italien og England og var senere afgørende i straffesparkskonkurrencen mod Grækenland i ottendedelsfinalerne.

Men 2014 er lang tid siden, og selvom Keylor Navas i de seneste otte år har repræsenteret både Real Madrid og Paris Saint-Germain og har vundet tre Champions League-trofæer, så er den aldrende målmand nu andetvalg i sin klub, og VM i Qatar kunne meget vel være afskeden med det landshold, som han har repræsenteret i 107 landskampe.

Træneren - Luis Fernando Suarez
Colombianske Luis Fernando Suarez blev ansat som landstræner for Costa Rica i 2021 efter en elendig start på kvalifikationen. Men den rutinerede colombianer fik sat skik på de gamle stjerner og med en god afslutning lykkes det for den 62-årige, at holde liv i Costa Ricas drøm om VM i Qatar. Han har nu stået i spidsen for det costaricanske landshold i 23 kampe og vundet de 13. Succesen bygger på en klassisk og lidt defensiv 4-4-2 med hårde midtbane slidere, hurtige kanter og et solidt forsvar med en god keeper mellem stængerne. Man skal ikke forvente moderne eller spændende fodbold fra Costa Rica, men derimod kontra og fysiske nærkampe på midten.

Luis Fernando Suarez har to gange tidligere været med til et VM. I 2006 var han landstræner for Ecuador, mens han i 2014 havde Honduras med til Brasilien – dog uden at løbe ind i sin nuværende arbejdsgiver.

Forventet startopstilling
Keylor Navas
Keysher Fuller - Oscar Duarte - Francisco Calvo - Bryan Oviedo
Gerson Torres - Celso Borges - Yeltsin Tejeda - Jewison Bennette
Joel Campbell - Anthony Contreras

Udtaget trup (26 spillere)
Målmænd:
Keylor Navas (Paris Saint-Germain)
Esteban Alvarado (Herediano)
Patrick Sequeira (Lugo)

Forsvar:
Juan Pablo Vargas (Millonarios)
Keysher Fuller (Herediano)
Óscar Duarte (Al-Wehda)
Bryan Oviedo (Real Salt Lake)
Francisco Calvo (Konyaspor)
Carlos Martínez (San Carlos)
Kendall Waston (Saprissa)
Rónald Matarrita (FC Cincinnati)

Midtbane:
Daniel Chacón (Cartaginés)
Celso Borges (Alajuelense)
Jewison Bennette (Sunderland)
Bryan Ruiz (Alajuelense)
Gerson Torres (Herediano)
Youstin Salas (Saprissa)
Yeltsin Tejeda (Herediano)
Brandon Aguilera (Guanacasteca)
Douglas López (Herediano)
Roan Wilson (Municipal Grecia)
Anthony Hernández (Puntarenas)
Álvaro Zamora (Saprissa)

Angreb:
Anthony Contreras (Herediano)
Johan Venegas (Alajuelense)
Joel Campbell (León)