Jonas Corap

Skade bringer tvivl over Richarlisons VM-udsigter

En lægskade som Richarlison pådrog sig i lørdagens opgør mod Brighton, skaber tvivl om hvorvidt spilleren når at blive klar til VM i Qatar.
Richarlison måtte udgå med en lægskade i kampen mod Brighton. Den 25-årige offensivspiller blev efter kampen set på krykker. Brasilianeren var tydeligt berørt over situationen, og han udtalte til ESPN Brasil:

- Det er svært at sige, for det er så tæt på min drøm. Jeg har allerede haft en lignende skade, men jeg håber det heler så hurtigt som muligt. Sidste gang det skete var jeg i Everton, der blev jeg skadet i to måneder. Det er hårdt at tale om i øjeblikket, men lad os se hvordan det heler. Jeg skal skannes på mandag, men selv når jeg prøver at gå så gør det ondt. Jeg bliver nødt til at forholde mig positivt, hvis jeg vil med til slutrunden i Qatar.

Spurs-manageren Antonio Conte bekræftede efter kampen, at Richarlison ikke vil komme i betragtning til truppen mod Manchester United på onsdag.

Richarlison kom til Tottenham Hotspur i sommer fra Everton for cirka 513 millioner kroner.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER