Asbjørn Steffensen

Real Madrid planlægger bud på Bayern München-stjerne

Los Blancos har udset sig Alphonso Davies som deres næste store køb.
Real Madrid planlægger at byde på Bayern Münchens hurtige venstreback, Alphonso Davies. Det skriver det spanske medie, Marca.

Los Blancos vil styrke deres venstre side, og har udset sig det canadiske stortalent til at være ham, der skal gøre det.

Davies kom til Bayern München fra Vancouver Whitecaps i 2019 og har siden da udviklet sig til at blive en af de bedste i verden på sin position.

Trods sin unge alder har han allerede nået 32 landskampe for Canada og scoret 12 mål.

Davies har kontrakt med Bayern München indtil 2025. Han har fået 127 kampe for den tyske storklub, som han har vundet den tyske Bundesliga med fire gange og Champions League-trofæet i 2020.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER