Asbjørn Steffensen

Lørdagens engelske rygter

Nedenfor følger lørdagens rygter fra engelske medier.
Newcastle vil skrive en ny og langvarig kontrakt med deres stjernespiller, 24-årige brasilianske Bruno Guimaraes, inden sæsonen slutter. (90min)

Arsenal kan være tvunget til at betale mere for at skrive under med den ukrainske wing, 21-årige Mykhalo Mudryk, hvis hans klub, Shaktar Donetsk, avancerer i Champions League. (Football London)

Tottenham planlægger at åbne kontraktforhandlinger med deres manager, Antonio Conte, næste måned. (Mail)

Leicesters belgiske forsvarsspiller, 24-årige Wout Faes, siger, at han takkede nej til et tilbud om at komme til Chelsea i sommer, før han bestemte sig for at skifte til Leicester. (Telegraph)

Chelsea har udpeget en ny chef for rekruttering i form af Joe Shields, som de henter hos Premier League-rivalerne fra Southampton. (Sun)

Manchester City er blandt de klubber, der kæmper om den blot 16-årige midterforsvarer fra Irland, Sam Curtis, der til dagligt spiller for St Patrick's Athletic. (Football Insider)