Top 8: Underligste fodboldskader
De her spillere er blevet skadet på bizarre måder.
Det er nemt at blive skadet i fodbold, men disse spillere har prøvet det på usædvanlige måder.
8. Marco Asensio
Asensio missede Champions League-finalen i 2018, fordi han havde fået en infektion i en bums efter at have barberet sig forkert.
7. Shinji Kagawa
Efter Kagawas skifte til Manchester United skulle “de røde djævle” møde Newcastle, men lige før kampen blev det rapporteret at Kagawa ikke ville spille. Det viste sig senere at Kagawa ikke var skadet, men i stedet havde spist for meget dagen før.
6. Svein Grøndalen
Grøndalen skulle spille kamp nummer 78 for Norge, men nåede det ikke. Det skyldes, at han på en løbetur snublede over en elg. Grøndalen endte ikke med at spille mod Finland efter en skade i sit opgør med elgen.
5. Ever Banega
Den talentfulde argentiner var stoppet på en tankstation, men glemte at trække i håndbremsen og endte med at blive kørt over af sin egen bil. Banega var ude med den uheldige skade i seks måneder.
4. David Batty
David Batty spillede for Leeds i 1999 og var kendt for at være en robust midtbanespiller. Batty formåede dog stadig at blive skadet af sin 3-årige datter i en duel, som kostede ham et par kampe på skadeslisten.
3. Paulo Diogo
Midtbanespilleren kravlede op på et metalhegn, da han fejrede sit holds tredje mål i en 4-1-sejr i Schaffhausen i 2004, men inden han hoppede ned igen, så han ikke, at hans vielsesring havde sat sig fast i hegnet. Paulo endte desværre med at miste det meste af sin finger.
2. Milan Rapaic
Kroaten ventede på sit fly, da han kom til at prikke sig selv i øjet med sit boardingpas. Den uheldige situation endte med at koste Rapaic de indledende kampe.
1. Darren Barnard
Barnard sad på Barnsleys skadelsliste i fem måneder efter en absurd skade. Barnard var i gang med at træne sin nye hundehvalp, uden den store succes. Barnard overså, at hunden havde tisset på gulvet og gled. Han endte med at rive sit ledbånd i knæet over.