Europa: Europa League
FT
3 - 0
(2 - 0)
Arsenal
Bodø/Glimt
E. Nketiah (23), R. Holding (28), F. Vieira (84)
Torsten Brix

Arsenal-reserver tæver norsk succeshold

Stolpeskud fra Kieran Tierney startede Arsenal imod europæisk stærke… Bodo/Glimt.
I 2017 var Bodo/Glimt placeret i den næstbedste fodboldrække i Norge, men torsdag aften var de på Emirates, hvor de mødte Premier League-topholdet i Europa League.

Arsenal vandt i weekenden 3-1 over rivalerne fra Tottenham, men i forhold til den startopstilling, var der otte nye spillere i Mikel Artetas startopstilling til kampen imod Bodo/Glimt. En af disse var Eddie Nketiah, der ikke har startet en eneste af sæsonens otte Premier League-kampe og han gjorde sig bemærket ved at bringe Arsenal foran efter Kieran Tierney havde ramt stolpen.

Den 23-årige Nketiah blev jo kendt for udbruddet imod holdkammeraten Albert Sambi Lokonga i Amazon Prime-serien ”All Or Nothing”, hvor den belgiske midtbanespiller var utilfreds med spilletiden, hvilket Nketiah ikke forstod meget af.

Begge var i startopstillingen imod nordmændene, men det var dog en anden midtbanereserve – Fabio Vieira – der gjorde sig mest bemærket med en afslutning på træværket inden han sendte bolden ind i panden på Rob Holding, der scorede et sjældent mål til 2-0. Vieira scorede selv til slutresultat 3-0 efter indskiftede Gabriel Jesus har tryllet på baglinjen.

Bodø/Glimt tæskede i sidste Europa League-sæson Roma med 6-1 og i denne sæson har de vundet over FC Zurich og spillet uafgjort imod PSV Eindhoven, men i London var Arsenal bedst, så Arsenals reserver tævede et norsk succeshold.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER