Niklas Gerster

Lerager giver stort cadeau til FCK-fansene

Lukas Lerager uddeler stor ros til de medrejsende FCK-tilhængere, som i går hyldede hans langtidsskadede holdkammerat Carlos Zeca.
- Zeca: We love you capitano!

Sådan stod det skrevet på et banner, som udefansene fra FCK i går holdte op på Etihad Stadium, som en hyldest til Carlos Zeca, der for nyligt pådrog sig en skade, der gør at han misser resten af sæsonen. En gerning som en anden FCK-profil, Lukas Lerager, i den grad havde rosende ord tilovers for.

- Ja, jeg så det godt. Jeg så også, at Zeca har svaret dem igen. Men kæmpe respekt til fansene. Du kan jo høre dem hele kampen, og de holder dampen oppe, og det er jo bare en fornøjelse.

Sådan lyder det fra Lerager til bold.dk, som i samme ombæring også bliver forholdt, hvad det betyder for en fodboldspiller at modtage støtte fra sine fans, når man står i svære skadessituationer, som det er tilfældet med Zeca.

- Det betyder alt jo. Det holder ens gejst og motivation oppe. Nu kan jeg ikke sætte mig ind i Zecas hoved, men jeg ved, hvordan han er som person, så det betyder ekstremt meget for ham. Jeg ved da, at han har været rigtig, rigtig ked af det, og vi andre kneb da også en tåre. Det måtte jeg gerne sige.

En tydeligt berørt Lerager sender således i samarbejde med fansene stor støtte i Zecas retning. Han og FCK tabte 5-0 til Manchester City i aftes, men må på flere måder siges at vinde på lægterne.

Udover banneret kom FCK-tilhængerne også med en hyldestsang til Zeca i det 10. minut. Formentlig fordi Zeca spiller i trøje nummer 10 for FCK. Derudover dominerede FCK-tilhængerne også det generelle lydbillede på stadionet, som har hele 55.000 tilskuerpladser.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER