Philip Dar

Henry: Disse Arsenal-spillere har imponeret mig mest

Den tidligere Arsenal-stjerne er meget positiv efter The Gunners-sejr over ærkerivalerne fra Spurs i weekenden.
Arsenal har været dominerende i denne PL-sæson, hvor London-klubben øjeblikkeligt indtager førstepladsen. I weekenden kom endnu en sejr i hus, da Tottenham blev sendt hjem med 3-1. Arsenal-ikonet Thierry Henry var som sædvanligt på lægterne og har udvalgt tre spillere, som han ser som afgørende for Arsenals transformation denne sæson.

- Jeg er ikke overrasket over resultatet, fordi når de besøger os, jeg ved ikke hvad der sker med dem, men de spiller sjælendt særlig godt. En sejr i 29 besøg, så det er ikke overraskende for mig. Men det jeg godt kan lide ved Arsenal-holdet lige nu er, at det er et anderledes hold. Hvis noget er vigtigt, så er det et anderledes hold. Gabriel Jesus ændrer virkelig holdet, men ikke bare ham, også Saliba nede i forsvaret, som betyder, at de kan spille med firemandsforsvar og Arteta dermed kan spille med Zinchenko på samme måde som Guardiola gjorde i City.

Henry bliver selvfølgelig bedt om at forholde sig til, om Arsenal er titelkandidater denne sæson, men her tøver franskmanden en smule.
- Tilbage til at kæmpe med om det, vil jeg sige. Det er rart at se et hold, som blander sig i toppen igen. Det bliver altid anderledes, når man når til perioden omkring Boxing Day og juleprogrammet, fordi man også har VM-slutrunden denne vinter, men hvis man kommer ud på den anden side af januar og stadig blander sig i toppen, så er man titelkandidater, siger Henry til CBS Sports.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER