Den næste Haaland afviser kontraktforlængelse
Af Kent Christensen

Et godt bud kunne være deres to unge angribere; Ernest Nuamah og Andreas Schjelderup, hvor specielt sidstnævnte har formået at skabe overskrifter i både ind- og udland. Den 18-årige nordmand ligger øverst på topscorerlisten i Superligaen, og har vækket interessen fra flere storklubber i Europa.
Allerede i den forgangne sommer var Andreas Schjelderup tæt på at skifte til den andalusiske storklub, Sevilla, som var klar til at købe nordmanden for derefter at leje ham tilbage til Nordsjælland frem til nytår. Klubberne blev ikke enige, og det har muligvis været til stor ærgrelse for Schjelderup, der udtaler sig om muligheden for at spille i Spanien:
- Det var meget stort for mig, og det gav mig en masse selvtillid, men klubberne kunne ikke blive enige. Jeg har elsket spansk fodbold, siden jeg var lille. Det er en drøm at spille i LaLiga, men det gælder også for andre ligaer.
Og interessen er da efter sigende også at finde i andre store ligaer, hvor blandt andet Liverpool og Arsenal meldes inde i kampen om Andreas Schjelderups eftertragtede underskrift. Ifølge TV2 Norge har FC Nordsjælland forsøgt at forlænge med angriberen, der i engelske medier bliver kaldt ”den næste Haaland”. Schjelderup har dog valgt at afvise kontraktforlængelsen ifølge mediet, og er i stedet interesseret i større udfordringer.