Louis Andersen

Gary Neville om Alexander-Arnold: Han kan blive den bedste nogensinde!

Liverpools Trent Alexander-Arnold kan blive en af verdens bedste højrebacks nogensinde, hvis han arbejder på sit forsvarsspil, det udtaler Gary Neville.
- Ingen forsvarsspiller, jeg nogensinde har set i dette land, kan gøre, hvad han kan. Så hvis han bare kan arbejde på de grundlæggende defensive ting og får kontinuitet ind i sit spil, vil vi ikke bare have en af de bedste angribende-højrebacks, dette land nogensinde har produceret, vi vil sandsynligvis have den bedste højreback der nogensinde er produceret i verden, har Gary Neville udtalt til Sky Sports.

Alexander-Arnold er i den nuværende sæson kommet under en øget bevågenhed og stor kritik, da han har kæmpet en del med sin form. Men trods de svingende præstationer blev han alligevel kaldt ind til Englands seneste landsholdssamling. Dog blev det ikke til spilletid mod Italien og han blev droppet helt til truppen mod Tyskland. Det mener Neville, at der er en helt speciel grund til:

- Jeg tror, at Trent skal arbejde på sit forsvar. Jeg sagde det for et par år siden, at der manglede seriøsitet i hans forsvar, og der var mangel på årvågenhed. På et tidspunkt i hans karriere vil det holde ham tilbage.

Neville mener også at de manglende defensive-evner kan koste Alexander-Arnold en plads i den engelske VM-trup, men at det kan gavne ham på sigt:

- Han kan blive ærgerlig over ikke at komme med til VM, men det kan være den største positive ting i hans karriere på lang sigt, hvis han kan få de fem til seks uger hjemme i klubben til kun at træne.

Gary Neville spillede selv højreback og nåede i alt 85 landskampe for England og hele 602 kampe for Manchester United.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER