Indonesien: Liga 1
FT
2 - 3
(2 - 2)
Arema
Persebaya Surabaya
Camará (43), Camará (45)
Silvio (8), L. Lelis (33), S. Yamamoto (51)
Asbjørn Steffensen

Op mod 200 døde under fodbold-katastrofe i Indonesien

174 mennesker mistede på tragisk vis livet efter en fodboldkamp i Indonesien.
Hele 174 personer har mistet livet grundet store optøjer efter en fodboldkamp i den bedste indonesiske liga. Efter at hjemmeholdet, Arema FC, tabte til rivalerne fra Persebaya Surabaya, valgte hjemmeholdets fans at storme banen. Politiet svarede tilbage ved at affyre tåregas mod fansene.

Ifølge den lokale politichef fik tåregassen fansene til at gå i panik og mange mistede derfor livet grundet iltmangel. Op mod 3000 mennesker løb ind på banen, og da politiet affyrede tåregassen søgte alle mod den samme udgang, hvilket skal have forårsaget iltmanglen.

Det blev først meddelt, at 129 var døde som følge af optøjerne, men søndag formiddag dansk tid er tallet nu altså oppe på hele 174, mens yderligere 180 er meldt sårede.

Der er plads til 38.000 tilskuere på Arema FC's stadion, men ifølge Reuters oplyser sikkerhedsministeren i Indonesien, Mahfud MD, at der var solgt 42.000 billetter til kampen.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER