England: Premier League
FT
6 - 3
(4 - 0)
Manchester C
Manchester U
P. Foden (8), E. Haaland (34), E. Haaland (37), P. Foden (44), E. Haaland (64), P. Foden (73)
Antony (56), A. Martial (84), A. Martial (90)
Christian Bang Jensen

Erik Ten Hag: Vi spiller mod Manchester City, ikke mod Erling Haaland

Erik ten Hag tror på, at hans Røde Djævle kan slå lokalrivaler Manchester City i søndagens derby, men insisterer på, at hans hold ikke kun skal fokusere opmærksomheden på den ustoppelige nordmand Erling Haaland.
Premier League-bolden ruller endelig igen for fuld udblæsning, efter den nationale sorg over tabet af Dronning Elizabeth satte en brat stopper for den normale afvikling af Premier League over to weekender. En af de helt store opgør spilles i Manchester søndag, hvor der er lokalbrag mellem Manchester United og Manchester City.

På alle Premier League-læberne over hele verden er der blevet talt om det norske fænomen Erling Haaland, der har fået en helt forrygende start på tiden i den blå del af Manchester. I de første syv kampe i denne sæson har den 22-årige Erling Haaland scoret hele 11 mål, og inden landskampsterminen havde den både hurtige og fysiske stærke angriber formået at score 100 mål i en periode på de seneste 99 kampe.

Den hollandske Manchester United-manager, Erik Ten Hag, manede dog lidt til besindelse ved fredagens pressemøde, og fortalte, at hans mandskab ikke kun skal fokusere på den blonde nordmand.

– Vi spiller ikke kun mod (Erling) Haaland. Vi spiller mod Manchester City, udtalte Erik Ten Hag til blandt andre Sky Sport og fortsatte:

– De har et komplet hold. De har mere end 11 spillere, men vi er også overbeviste om vores egne styrker, og hvis vi optræder som et hold, både med og uden bolden, så kan vi sagtens slå sådanne modstandere (som Manchester City). Det er den tro, som vi skal tage med os, når vi stiller op i tunnelen, når vi starter kampen, og vi skal gøre det gennem mere end 90 minutter på søndag, det er klart, afsluttede Erik Ten Hag, der fredag blev kåret som månedens manager i september.

Forud for opgøret søndag ligger Manchester City på andenpladsen i Premier League med 17 point. Ét point over dem ligger Arsenal, mens Manchester United stadig kæmper med efterslæbet af den forfærdelige sæsonstart, hvor man tabte 2-1 til Brighton i premieren og hele 4-0 til Thomas Franks Brentford. Siden er det dog blevet til fire sejr på stribe i Premier League – mest overbevisende var 3-1-sejren over Arsenal i starten af september.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER