Philip Dar

Derfor skiftede De Jong ikke til Manchester United

Den hollandske midtbanemand var ikke voldsomt ivrig efter at spille under Ten Hag igen
Frenkie de Jongs potentielle skifte til Manchester United fra FC Barcelona var en af sommerens absolut største transferhistorier, men skiftet blev som bekendt aldrig til noget, da De Jong besluttede at blive i den catalanske storklub.

En af grundene til, at rygterne fik ben at gå på, var formodningen om, at De Jong ville være interesseret i at spille under Erik ten Hag, som han også spillede under i deres fælles tid i Ajax, men det endte faktisk med at være lige netop dette, som blev udslagsgivende, dog negativt fra Uniteds perspektiv.

Ifølge Cadena SER, havde De Jong hele tiden tænkt, at han ville blive i Barcelona og udsigten til at skulle spille under Ten Hag igen, var altså ikke tillokkende for De Jong.

Manchester United endte i stedet med at handle hos FC Barcelonas rivaler, Real Madrid, hvor man hentede brasilianske Casemiro.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER