Kent Christensen

Barça kender vejen til Ballon d'Or

Den målfarlige polske angriber, Robert Lewandowski, har været uheldig i hans forsøg på at opnå Ballon d'Or-prisen.
Lewandowski har fået en forrygende start i FC Barcelona, hvor han hidtil har scoret otte mål i de foreløbige seks kampe i den hjemlige liga, samt et hattrick i hans første kamp i Champions League for Barcelona. Stjerneangriberen blev hentet fra Bayern München for 334 mio. kroner, og da han er ved at være oppe i alderen, var der mange der tvivlede på om handlen var fornuftig.

Den 34-årige polak har dog i stor stil lukket munden på kritikkerne og viser, at alder endnu ikke er et problem. Lewandowski har tidligere i sin karriere vundet nærmest alt, hvad der værd at vinde på klubniveau, og individuelt var det forventet, at stjerneangriberen ville hjemtage Ballon d'Or-prisen i 2020. Men grundet Corona-pandemien betød det, at der ikke blev uddelt en pris det pågældende år, og sæsonen efter formåede Lionel Messi at snuppe sin syvende Ballon d'Or foran Lewandowski, som måtte nøjes med en andenplads.

Robert Lewandowski er dog overbevist om, at chancerne for at hjemtage en Ballon d'Or-pris er større i Barcelona, hvilket han for nyligt udtalte sig om i et interview med Marca:

- Barça er det hold, hvor flest spillere har vundet en Ballon d'Or. Jeg tror at vejen til en triumf er kortere fra Barça end fra Bayern.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER