Europa: UEFA Nations League
FT
2 - 1
(0 - 0)
Kroatien
Danmark
B. Sosa (49), L. Majer (79)
C. Eriksen (77)
Kent Christensen

Danmark har det bedste landshold

Det danske landshold har nærmest aldrig stået stærkere, og ifølge Kroatiens landstræner, Zlatko Dalic, har Danmark været de bedste i Europa gennem de sidste to år.
Man må have levet under en sten, om man er fodboldfan eller ej, hvis det er gået ens næse forbi, at danskerne har spillet forrygende fodbold gennem de sidste to år. Det er blandt andet blevet til en overraskende EM-semifinale, en sejrsstime på ni kampe i VM-kvalifikationen og sågar en førsteplads i UEFA-Nations League gruppen, hvor blandt andet 2018-verdensmestrene fra Frankrig også spiller.

Forud for torsdagens Nations League-opgør mellem netop Danmark og Kroatien, har Kroatiens landstræner, Zlatko Dalic, været ude at udtale sig meget positivt om det danske landshold. Han siger blandt andet:

- Danmark har været det bedste landshold i Europa gennem de seneste to år. De taber sjældent deres kampe.

- Udover Christian Eriksen har det danske hold ikke mange spillere af højeste kvalitet. Det er til gengæld et solidt mandskab, der er svært at spille imod. De har vist imponerende spil. Især når de spiller på hjemmebane.

Sidst de to hold mødtes, tabte Danmark i Parken med 0-1, og de er derfor mere end opsatte på at tage revanche. Med en sejr kan danskerne kvalificere sig til Nations League-finalestævnet, som spilles i midten af juni måned i 2023.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER