Oliver Kremmer Skammelsen

Fransk legende fortryder sin tid for landsholdet

Patrice Evra ville ikke have valgt at spille for det franske landshold, hvis han fik mulighed for at gøre det om.
I et interview med sportsmediet, Sports Brief, fortæller Patrice Evra nu, at han ville have taget nogle helt andre valg i sin karriere, hvis han kunne gå tilbage i tiden. Evra udtaler blandt andet, at han ville have ønsket, at han ikke havde spillet for det franske landshold.

Manchester United legenden ville hellere have repræsenteret sit fødeland – nemlig Senegal. Evra er født i landets hovedstad, Dakar. Han siger:

- Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden og vælge om, ville jeg have repræsenteret mit fødeland, Senegal.

- Én af de smertefulde ting jeg lærte af dette valg, var, at når det gik godt for det franske landshold accepterede befolkningen mig, men hvis det gik dårligt, blev jeg udstødt, og blev betragtet som senegaleser.

Den tidligere venstreback er i dag 41 år gammel og opnåede i sin karriere legendestatus for både klub og land med hele 80 landskampe under bæltet. Ydermere, repræsenterede Evra Frankrig ved tre europamesterskaber samt to verdensmesterskaber.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER