Fodbold nyheder

Messi med ny vanvittig rekord

Af Marcus Parsberg Overbye

Den lille målmaskine passerer Cristiano Ronaldo på listen.
Article image
Lionel Messi er nu den spiller, der har scoret flest mål, hvis man ikke medregner straffespark. Det er aktuelt, efter argentineren i weekenden scorede kampens enlige mål, da PSG vandt over Lyon.


Den tidligere FC Barcelona-spiller er nu oppe på astronomiske 672 mål, hvoraf ingen af dem har været på straffespark – hvilket han har formået at gøre på 150 kampe færre end manden, han passerer på listen; portugisiske Cristiano Ronaldo.



Ronaldo har haft svært ved at finde både målstøvlerne og spilletiden i denne sæson. Manchester United-profilen har scoret en enkelt gang i sæsonen, da han i torsdagens Europa League-opgør mellem FC Sheriff og Manchester United eksekverede fra 11-meterpletten.

Messi har derimod fået netmaskerne til at blafre fem gange på tværs af alle turneringer – fire gange i Ligue 1 og en enkelt i Champions League er det blevet til mål for den 35-årige argentiner.


Mere om Lionel Messi

Mere om Paris SG

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik