Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Thomas Frank: Jeg hader at tabe!

Brentford-manageren Thomas Frank hader at tabe – selvom det sker til nummer et i Premier League.
Arsenal er kommet flyvende fra start i denne Premier League, og søndag var det Thomas Franks tropper fra Brentford, som stod for skud. William Saliba sikrede ”The Gunners” en hurtig føring, inden Gabriel Jesus sørgede for, at Arsenal fik en halvlegsføring på 2-0.

Fabio Vieira lukkede og slukkede på Brentford Community Stadium, hvorfor Arsenal nu har vundet seks ud af syv Premier League-kampe i denne sæson, hvilket ikke er gået ubemærket hen hos Brentfords danske manager, Thomas Frank.

- Vi tabte 3-0 til nummer et i Premier League, udtaler Thomas Frank ifølge Metro.

- Jeg har tidligere sagt, at de er et tophold.

- Jeg synes, at vi gjorde det ret godt. Vi spillede ikke til 10 ud af 10, men hvis man vil have noget med fra en kamp mod et flyvende hold, må man ikke indkassere første mål fra en standardsituation og derefter det andet mål.

- Der er nogle få ting, vi kunne have gjort bedre i forbindelse med deres andet mål. De skabte ikke særlig mange chancer, men de havde kvalitet i de øjeblikke.

- Vi tabte kampen – jeg hader at tabe!

Brentford intager en øjeblikkelig niendeplads i Premier League, og søndagens nederlag til Arsenal var Brentfords andet nederlag i en Premier League-sæson, hvor ”The Bees” desuden har tabt til Fulham og vundet 4-0 over Manchester United.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER