Inter Milan er interesseret i at hente Manchester Uniteds midtbanespiller Donny van de Beek, det skriver det engelske fodboldmedie GOAL.
Ifølge mediet forventes det, at der vil ligge et bud på den 25-årige midtbane på bordet til januar, når transfervinduet åbner igen.
Donny van de Beek kom til Manchester United i sommeren 2020, men den hollandske midtbanespiller har haft problemer med at bide sig fast på holdet på Old Trafford, og et skifte væk fra Premier League lyder derfor ikke usandsynligt.






























