Daniel Fisker

Ten Hag undskylder: Måske ingen Ronaldo

De moldoviske Cristiano Ronaldo-fans risikerer at få en lang næse torsdag aften.
Når Manchester United torsdag aften tørner sammen med moldoviske Sheriff Tiraspol, vil særligt en spiller være i fokus: Cristiano Ronaldo. De moldoviske fans valfartede således til lufthavnen i Chisinau, da den portugisiske superstjerne og resten af Manchester United-truppen landede onsdag eftermiddag.

Mirror rapporterer, at Ronaldo var dagens mand i skysovs for de lokale fans, men smagsprøven på 37-årige Ronaldo var tilsyneladende ikke nok for de lokale fans, som også vil se ham i aktion i morgendagens Europa League-kamp, hvorfor Erik ten Hag blev bomarderet med det brændende spørgsmål.

- Jeg er ked af det, men de moldoviske fans må vente til i morgen, udtaler Manchester United-manageren ifølge Mirror.

Ten Hag vil altså ikke løfte sløret for, om han har tænkt sig at sende Ronaldo på banen i torsdagens Europa League-opgør, men han forbereder dog de moldoviske fans, som håber på en selfie eller en autograf efter torsdagskampen, på en skuffelse.

- Efter kampen tager vi direkte ud i lufthavnen, fordi spillerne skal på landsholdstjeneste, hvilket de er nødt til at være forberedte på.

Selvom der tilsyneladende ikke bliver tid til autografer og selfies, så kunne noget tyde på, at de moldoviske fans får Ronaldo at se i aktion, da både Marcus Rashford og Anthony Martial døjer med skader. Derudover er ”The Red Devils” pisket til sejr over Sheriff Tiraspol, da åbningskampen endte med et hjemmebanenederlag til Real Sociedad.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER