Asbjørn Steffensen

Medie: Liverpool forsøgte at hente Real Madrid-profil

Federico Valverde kunne være røget til den engelske storklub i sommerens transfervindue.
Real Madrids uruguayanske midtbanespiller, Federico Valverde har det sidste års tid udviklet sig til at blive en fast starter og profil hos Los Blancos, og hans præstationer er ikke gået ubemærket hen.

Jürgen Klopp, der har problemer med skader på sin midtbane i Liverpool, havde hen over sommeren udset sig den 24-årige midtbane-profil som løsningen på netop dette problem.

Ifølge det spanske medie, AS, bød Liverpool hele 750 millioner kroner for Valverde, som Real Madrid blankt afviste, da de ingen intentioner havde om at sælge ham, da han ifølge klubben er uerstattelig.

For at understrege dette forlængede de spanske mestre Valverdes kontrakt i august sidste år til sommeren 2027.

Uruguayaneren lagde op til Vinicius Juniors kampafgørende mål i Champions League-finalen mod netop Liverpool tilbage i maj.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER