Anders Mathiasen

Potters afsked med Brighton: Siger farvel til en fantastisk klub

Den nye Chelsea-manager tager nu afsked med sin tidligere klub
Den tidligere Brighton-manager Graham Potter håber, at klubbens fans vil tilgive ham for at overtage tøjlerne i Chelsea. Klubben vil altid betyde meget, skriver han i et åbent brev. Den 47-årige englænder forlod tidligere på ugen Brighton, da han var blevet ansat som ny cheftræner i Chelsea.

Brighton har søndag offentliggjort et åbent brev fra den afgående manager. Her skriver han blandt andet, at han håber på fansenes tilgivelse.

- Jeg siger farvel til en fantastisk klub, som altid vil betyde meget for mig og min familie.

- Jeg er klar over, at det for nogle kan være svært at acceptere så pludselig en afsked. Jeg er sandsynligvis ikke i stand til at overtale jer alle til at tilgive min afgang, men jeg vil i det mindste gribe muligheden for at sige tak.

- Alle gode klubber har brug for gode ejere og fantastiske fans. Brighton & Hove Albion har begge dele.

- Jeg ved, hvad I har været igennem for at se jeres klub på et moderne stadion og i Premier League. Jeg mærkede det, hver gang jeg stod på sidelinjen.

- Jeg håber, I vil forstå, at jeg på dette tidspunkt i min karriere følte, at jeg var nødt til at gribe en ny mulighed, lyder det fra Potter.

Graham Potter har underskrevet en femårig aftale med Chelsea.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER