Philip Dar

Efter mislykket sommerskifte: PL-profil vil stadig gerne til Arsenal

Douglas Luiz lykkedes ikke med at skifte til Arsenal denne sommer, men er stadig opsat på skiftet.

Aston Villas brasilianske midtbanespiller Douglas Luiz har angiveligt fortalt venner og familie, at han ønsker et skifte til Arsenal til januar, da det ikke lykkedes at få et skifte i hus denne sommer. Sådan skriver Football Insider.

Arsenal forsøgte, sent i vinduet, at hente en defensiv midtbanespiller, da både Thomas Partey og Mohamed Elneny løb ind i skader. I den forbindelse forsøgte man sig med at hente brasilianske Douglas Luiz i Aston Villa, som dog krævede en for høj pris for midtbanemanden.

Luiz´ kontrakt udløber i slutningen af sæsonen, så Aston Villa står i en svær situation. Ønsker Luiz at forlade klubben, kan han vælge at lade sin kontrakt løbe ud og forlade klubben på en fri transfer, så Aston Villa kan blive nødsaget til at sælge ham for en lav pris til januar, hvis ikke de vil risikere at slippe ham gratis.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER