Niklas Gerster

Dal Hende kan vende tilbage til Superligaen

Superligaen kan blive en gammel Superliga-kending rigere. Det kræver dog, at et par andre handler går igennem.
Både FC København og Brøndby jagter en forstærkning til venstre back. Det kan ifølge kilder fra B.T. potentielt åbne op for, at 31-årige Marc Dal Hende vender tilbage til den bedste danske fodboldrække.

Ifølge B.T. har både FCK og Brøndby meldt deres interesse i formstærke Christian Sørensen fra Viborg FF. Brøndby ser dog imidlertid ud til at have rettet blikket mod et alternativ, da de har budt seks millioner kroner på Adam Sørensen fra Lyngby.

Dermed kan både Lyngby og Viborg ende i en situation, hvor deres førstevalg til venstre back bliver lokket væk. Skulle dette ske, kan Marc Dal Hende fra Sønderjyske angiveligt komme ind i billedet, da begge klubber skulle have henvendt sig på den erfarne herre fra Amager.

Dal Hende har et år tilbage af sin kontrakt hos Sønderjyske, som han har repræsenteret siden 2020. De spiller dog aktuelt i 1. division, og hvis brikkerne falder rigtigt ud, kan han således måske vende tilbage til Superligaen, hvor han tidligere har været en stor profil hos især FC Midtjylland.