Niklas Gerster

Mandagens engelske rygter

Hør det seneste nye fra England, hvor Zaha og Aubameyang blandt andet jagtes af flere topklubber.
Chelsea har genoplivet interessen i Wilfried Zaha, men førsteprioriteten er dog stadig FC Barcelonas Pierre-Emerick Aubameyang. (Guardian)

Arsenal er også interesserede i Zaha, men den ivorianske kantspiller er dog udset som alternativ, hvis ”The Gunners” ikke lykkes med at hente 22-årige Pedro Neto fra Wolves eller 19-årige Yeremy Pino fra Villarreal. (Dean Jones)

Manchester United har også forhørt sig omkring muligheden for at hente Aubameyang. (Caught Offside)

Cristiano Ronaldos agent har igen henvendt sig til Chelsea for at høre om muligheden for, at den 37-årige portugiser kan skifte til ”The Blues.” (Independent)

Chelsea har tilbudt Everton to offensivspillere i form af Armando Broja og Conor Callagher som en del af en byttehandel med Evertons stortalent Anthony Gordon. Udover at Everton kan sikre sig de to nye offensivspillere, vil Chelsea også betale en transfersum på 218 millioner kroner. (Football Insider)

Liverpool overvejer at købe den 24-årige norske midtbanespiller Sander Berge fra Sheffield United. (Yorkshire Post)

Leicester og Everton overvejer at gå efter den 26-årige brasilianske angriber Matheus Pereira, som i øjeblikket tørner ud for Al-Hilal fra Saudi Arabien. (Sun)

Chelsea har nu besluttet sig for at beholde deres forsvarsspiller Trevoh Chalobah. Klubben har ellers modtaget stor interesse for den 23-årige englænder fra både Inter, AC Milan og RB Leipzig, som alle har ønsket at hente ham på en låneaftale. (Fabrizio Romano)

Chelsea håber på at overgå Tottenham og Crystal Palace i duellen om at sikre sig underskriften på den 19-årige forsvarsspiller Ronnie Edwards fra Peterborough. (Football Insider)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER