Avis: Aubameyang til Paris, men…
Af Daniel Fisker

Aubameyang fik ellers en bitter afsked med den engelske hovedstad, da han røg ud i kulden i Arsenal, og klubbens manager, Mikel Arteta, valgte at rive anførerbindet af den 33-årige angriber. Mundo Deportivo mener dog at vide, at Aubameyang var på vej til Paris.
FC Barcelona-angriberen er dog tilsyneladende ikke fløjet til Paris for at forhandle med eksempelvis Paris Saint-Germain. Den spanske avis mener således at vide, at Aubameyang er rejst til Paris, hvorfra han selv har kommenteret situationen, i et privat ærinde.
- Af og til glemmer folk, at der også er et liv – ikke kun fodbold, skriver Pierre Emerick-Aubameyang i en Instagram-story.
Aubameyang deltog i FC Barcelonas morgentræning, mens han også var på banen i Barcas velgørenhedskamp mod Manchester City tirsdag aften, hvor den tidligere Arsenal-profil endda kom på måltavlen, men transferen til Chelsea skulle ikke desto mindre være nært forestående.
SPORTbible mener således at vide, at Chelsea og FC Barcelona er nået til enighed om en transfer, som efter sigende kommer til at koste ”The Blues” i omegnen af 160 millioner kroner.