Fodbold nyheder

Søndagens engelske rygter

Af Philip Dar

Her følger dagens engelske rygter.
Article image
Manchester Citys midtbanespiller Bernardo Silva forventes at blive tilbudt en ny, massiv kontrakt af klubben i et forsøg på at overbevise den 28-årige portugiser om at blive i klubben, selvom der er interesse fra FC Barcelona og Paris Saint-Germain. (Star Sunday)


Chelsea og Everton har tilsluttet sig Manchester United i jagten på Brentfords engelske angriber Ivan Toney. (Sunday Mirror)

Manchester Uniteds manager Erik ten Hag har fået lov til at købe sig ud af den spillemæssige krise. Derfor jagter man nu den hollandske duo, FC Barcelonas Frenkie de Jong og PSVs Cody Gakpo, ligesom også Ajax´ brasilianske kantspiller Antony er i kikkerten. (Sunday Mirror)

Manchester United ser dog ud til at glippe Chelseas amerikanske kantspiller Christian Pulisic, da den amerikanske landsholdsspiller foretrækker et skifte til en Champions League-klub, hvis han skal forlade Chelsea. (Mail Online)

Aston Villa har indgået en aftale med Watford om den senegalesiske angriber Ismaila Sarr. (Foot Mercato)

Watfords brasilianske offensivspiller Joao Pedro kan være på vej til Newcastle, som har budt 219 millioner kroner. Watford har tidligere afvist to bud på den 20-årige brasilianer. (Fabrizio Romano)


Tottenham, Leeds, Southampton jagter alle Manchester Uniteds midtbanespiller James Garner, selvom den 21-årige englænder aldrig har startet inde i en Premier League-kamp. Ingen af de tre klubber er villige til at betale Uniteds pris på 123 millioner kroner. (Sun)

Everton har påbegyndt forhandlinger med den engelske målmand Jordan Pickford om en ny kontrakt. (Mail)

Arsenal undersøger muligheden for at hente Shakhtar Donetsks ukrainske angriber Mykhaylo Mudryk (Foot Media)

West Ham, Newcastle, Everton, Leicester og Southampton er alle interesseret i Manchester Uniteds skotske midtbanespiller Scott McTominay. (90min)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik