Daniel Fisker

Romelu Lukaku ville have hævn

Det var en hævngerrig Romelu Lukaku, som sidste sommer vendte tilbage til Stamford Bridge.
Chelsea købte Romelu Lukaku i Anderlecht, da den belgiske angriber var 18 år gammel. Det tilsyneladende store angrebstalent nåede ikke at blive forløst hos ”The Blues” – bortset fra på reserveholdet – før han blev solgt til Everton.

Lukaku var Evertons hidtil dyrest købte spiller, og han kvitterede med at score 68 mål i løbet af fire Premier League-sæsoner. I sommeren 2017 betalte Manchester United knap 630 millioner kroner for Premier League-profilen.

På Old Trafford blev det ikke til en helt så imponerende målhøst, som det var tilfældet i Everton, hvilket måske medvirkede til, at Inter i sommeren 2019 kunne købe Lukaku for 550 millioner kroner, og her nåede han uden tvivl karrierens højdepunkt.

I sin debutsæson scorede Lukaku 23 Serie A-mål, og sæsonen efter, som blev krydret med en Scudetto til Inter, scorede den belgiske målmaskine 24 mål. Derfor kom det som en overraskelse, at Lukaku sidste sommer vendte tilbage til Chelsea som lejesvend.

Da Lukaku vendte tilbage til Stamford Bridge, var han efter eget udsagn hævngerrig. Følelsen af hævn blev tilsyneladende ikke forløst for Lukaku, der måtte nøjes med otte sæsontræffere i Premier League, hvilket er bundrekord for belgieren, siden han forlod Chelsea i 2014.

- Sæsonen i Chelsea gav mig ekstra motivation til at gøre det endnu bedre end før, udtaler Romelu Lukaku ifølge Metro.

- Jeg tror, at alle i løbet af ét år har glemt, hvad jeg er i stand til at gøre på banen.

- Det er en slags vrede, jeg har indeni mig. Det har holdet, som ikke vandt sidste år. Vi håber alle sammen at gøre det bedre og vinde noget.

- Der var så mange ting, der gik galt. Jeg tror, at jeg ville tage hævn over Chelsea, da jeg forlod Inter, fordi det var mit hold i 11 år.

- Jeg havde mulighed for at tage tilbage dertil, og jeg troede, at jeg ville være en helt, men det var ikke tilfældet.

- I marts – da jeg hørte, at der var en mulighed for at tage tilbage – sagde jeg ikke noget til at starte med, men i slutningen af sæsonen gjorde vi et godt stykke arbejde med klubben, og jeg var i stand til at vende tilbage hertil.

- Jeg reflekterer kun, når en sæson er slut, så efter den sidste kamp tænkte jeg over, hvordan min situation så ud.

I den forgangne sæson måtte Inter nøjes med andenpladsen i Serie A, hvor ”I Nerazzurri” sluttede sæsonen to point bag lokalrivalerne fra AC Milan. Lukaku og Inter tager hul på den nye sæson med en udebanekamp mod Lecce lørdag aften.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER