LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Har Manchester United mistet deres storklubstatus?

”De røde djævle” kæmper med succesen i øjeblikket. Men hvor dybt stikker problemerne egentlig for klubben med hele 59,5 millioner Instagram-følgere?
- I forhold til Erling Haaland var der ingen konkurrence imellem den røde og den blå del af Manchester. Et blik fra Liverpool, og Nunez havde kun øjnene rettet imod Anfield.

Sådan lyder det i et perspektiv fra James Robson, der er skribent hos webmediet Goal.com. En udtalelse som måske peger på, at United er langt væk fra fordums storhed, nu hvor de ikke har været i nærheden af at lokke to af de hotteste angribernavne til Old Trafford.

Manchester United har hentet en række nye forstærkninger ind, der kunne indikere nyt håb på Old Trafford. Men ifølge James Robson er det alarmerende, at klubben ikke har formået at tiltrække andre forstærkninger end spillere, der tidligere har arbejdet under den nye manager Erik ten Hag.

Robson kigger nærmere på Uniteds manglende succes med at hente angrebsforstærkninger. I transfervinduets begyndelse var United bejlere til Antony og Darwin Nunez. Sidstnævnte valgte som bekendt Liverpool, og Antony har angiveligt besluttet at blive i Ajax.

Så blev andre offensive alternativer sat i værk for United, og de gik efter talentet Benjamin Sesko fra RB Salzburg, men han er for nyligt blevet præsenteret i RB Leipzig. Nu forlyder det således at Marko Arnautovic er på radaren i Manchester-klubben.

Arnautovic er en aldrende østrigsk angriber, som har været en tur i Kina at spille, inden han skiftede til Serie A-bundholdet Bologna. Ifølge Robson opsummerer dette rygte Uniteds situation. Har United virkelig mistet den glans, som lokker de største stjerner til klubben?

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder