Asbjørn Steffensen

Medie: PSG og Roma forhandler om hollandsk midtbaneprofil

Georginio Wijnaldum er angiveligt tæt på et skifte til den italienske hovedstadsklub.
Roma forhandler med PSG om at hente hollandske Georginio Wijnaldum på en lejeaftale denne sommer ifølge mediet Sky Italia.

Mediet melder dog, at de to parter har en smule svært ved at nå hinanden i forhandlingerne. Roma vil gerne have en købs-option på Wijnaldum, mens PSG ønsker en købs-obligation.

Klubberne vil angiveligt fortsætte med at forhandle, til de når en aftale, begge parter kan være tilfredse med.

Wijnaldum kom til den franske hovedstadsklub fra Liverpool sidste sommer, men har haft svært ved at få plads i startopstillingen. PSG ønsker derfor at ende samarbejdet med den 31-årige hollandske landsholdsspiller.

Roma-træner Jose Mourinho har været i gang med at opruste sin trup på alle positioner henover sommeren, hvor blandt andet Nemanja Matic og Paulo Dybala er kommet til klubben.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER