Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

Lisandro Martinez – Amsterdams carnicero

Manchester United har hentet en rigtig forsvarsspiller… som nu bliver holdkammerat med Christian Eriksen.
Da Lisandro Martinez skiftede til Manchester United, kom han til klubben efter at have vundet to hollandske mesterskaber med Ajax med den ny boss på Old Trafford – Erik ten Hag.

Den nye manager viste i den grad, hvad han hentede til Premier League-klubben, så hvad kan man forvente af argentineren, der blev kaldt for ”Amsterdams carnicero” – altså ”Slagteren fra Amsterdam”.

Trods de blot 178 cm kommer han til Manchester United med statistikker i luftspillet, der er bedre end den udskældte United-kaptajn Harry Maguire, der er 18 cm. højere end Martinez. Men derudover er han i den grad også en meget bedre boldspillende forsvarsspiller, og i sæsonen inden skiftet til United havde han lavet over 90 afleveringer i gennemsnit pr. Ajax-kamp. I den sæson spillede han hele sæsonen i det centrale forsvar, men han kan faktisk også bruges på den defensive midtbane.

Martinez kom til Ajax i 2019, og den hollandske fodboldekspert James Rowe har tidligere beskrevet sydamerikaneren på følgende måde over BBC:

- Siden skiftet fra Defensa y Justicia har han haft en stor betydning for Ajax. Han har fremstået meget sikker med bolden med en speciel evne til at lave gode afleveringer. Det er ellers ikke let at skifte fra sydamerikansk til hollandsk fodbold.

De gode præstationer for Ajax gjorde også, at Martinez fik debut for det argentinske landshold i 2019, men trods øgenavnet som ”Slagteren fra Amsterdam” fik han kun seks gule kort i 36 Ajax-kampe i sæsonen inden skiftet. Men overfor Mirror har han slået fast, at han er en spiller, der spiller hårdt:

- Argentinere spiller fodbold på en hård måde, og vi har meget passion i spillet. Jeg går altid på banen for at vinde alle mine dueller og hvis jeg skal træde henover en død mand for at få bolden… så gør jeg det!

- Jeg spiller for at skaffe mad på tallerkenen til min familie og mine venner. Det er den følelse, som jeg har haft og som mange argentinere har. Det er en slags motivation, som jeg ikke helt kan forklare.


Hvor skal ”Slagteren fra Amsterdam” spille?
Martinez kommer til United som den sjette centrale forsvarsspiller blandt andet kaptajn Maguire, Raphael Varane, Victor Lindeløf samt de alt for skadede Eric Bailly og Phil Jones.

Så der skal nok blive kamp om pladserne i Uniteds 4-3-3-formation. Ten Hag bruger altså kun to centrale forsvarsspillere… kunne det være Magurie til højre og så ”Amsterdams carnicero” til venstre?

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER