Fodbold nyheder

Nye angribere presser sidste sæsons topscorer væk

Af Stefan Bom Sørensen

Barcelona har allerede skrevet kontrakt med Raphinha i sommerens transfervindue, og det giver lange udsigter til minutter for deres hollandske angriber.

Article image

Barcelona har skrevet kontrakt med flere angrebsspillere i transfervinduet, og det betyder at Memphis Depay kan være på vej væk fra den catalanske hovedstad. Det er selvom angriberen var delt topscorer for Barcelona i sidste sæson med 13 mål. Det samme antal som Aubameyang.


Derfor har Barcelona fortalt den hollandske offensivspiller, at han gerne må finde en ny klub. Det haster dog ikke for Barcelona at komme af med hollænderen, skriver den spanske avis Mundo Deportivo

Memphis Depay skulle efter sigende ikke have noget imod at finde en ny klub, men han har dog en betingelse. Han har nemlig bedt om, at de bud der kommer på ham, skal være fra andre storhold.

Noget kunne også godt tyde på, at hollænderen kan få sin betingelse opfyldt, idet han allerede er blevet sat i forbindelse med Juventus, som har mistet både Dybala og Bernardeschi. Tottenham skulle også tidligere i transfervinduet have lagt et bud på den hollandske angriber.

Mere om Memphis Depay

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik