Asbjørn Steffensen

På vej videre: Premier League-profil rejser ikke med sin klub til Australien

Brasilianske Raphinha bliver tilbage i England, mens resten af Leeds-truppen flyver til Australien på deres fodbold-tour. Et skifte til en større adresse er på vej.
Når Leeds flyver til Australien på deres fodbold-tour som optakt til den nye Premier League-sæson, bliver det uden deres brasilianske profil, Raphinha.

Det bekræfter klubben på deres hjemmeside, hvor den 25-årige brasilianer ikke indgår i den trup på 26 mand, som Leeds tager med til Australien.

Raphinha er på vej væk fra den traditionsrige engelske og Chelsea og Barcelona er favoritter til at rende med brasilianerens underskrift.

Ifølge den anerkendte italienske journalist, Fabrizio Romano, har Barcelona forhøjet deres bud på Raphinha i håb om at overbyde Chelsea, som fik deres bud accepteret sidste uge.

Den brasilianske landsholdsspiller skal blive tilbage og træne med de resterende Leeds-spillere, der ikke kommer med til Australien, mens hans fremtid bliver løst.

Raphinha kom til Leeds i 2020 fra Stade Rennais og imponerede sidste sæson med 11 scoringer i Premier League.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER