Fodbold nyheder

Wilshere fælder dom over Richarlison-transfer

Af Daniel Fisker

Richarlison skifter efter al sandsynlighed snart til Arsenals ærkerivaler Tottenham, og nu har Jack Wilshere luftet sine tanker.

Article image
Ritzau-Scanpix

Tottenham har efter sigende indvilliget i at betale op imod 520 millioner kroner for Everton-angriberen Richarlison, mens ”The Spurs” tilsyneladende også er blevet enige med brasilianeren om de personlige vilkår i en kontrakt. Derfor forventes det, at Richarlison bliver præsenteret i Tottenham i løbet af de næste par dage.


Arsenal har ifølge transferrygterne haft indledende forhandlinger med Richarlison, men forhandlingerne med ”The Gunners”, som efter sigende er tæt på at hente Richarlisons landsholdskammerat Gabriel Jesus, resulterede altså ikke i en transfer. Tottenham havde dog større held ved forhandlingsbordet.

Arsenal-veteran Jack Wilshere, som det seneste halve år har slået sine folder i AGF, er ikke sur over, at det bliver ærkerivalerne fra Tottenham, som løber af med Richarlison. Han anerkender derimod, at Richarlison er et godt køb, som dog ikke skal regne med en plads i Tottenhams startopstilling.

- Jeg synes, at han forbedrer Tottenham-truppen – helt bestemt. Han bidrager med noget anderledes, udtaler Jack Wilshere ifølge Express.

- Jeg vil ikke sige, at jeg som Arsenal-fan er skuffet. Han er 25 år gammel, så han er ikke ung.

- Der kommer et tidspunkt, hvor han bliver nødt til at omdanne sit potentiale til noget. Hvis jeg skal være retfærdig, så er det nok Antonio Conte, der kan gøre det, hvis det kan gøres.


- Jeg vil ikke sige, at jeg som Arsenal-fan er knust, men jeg tror, at han er værd at holde øje med. Han kan blive rigtig, rigtig god.

-Ja, jeg ville gerne have haft ham til Arsenal. Jeg tror ikke, at han kommer i startopstillingen. Han vil helt bestemt konkurrere om en plads i startopstillingen, og han bliver god at have i truppen. Men jeg tror ikke, at han kommer i startopstillingen.

25-årige Richarlison skiftede fra Watford til Everton, som betalte i omegnen af 340 millioner kroner for brasilianeren, i sommeren 2018 – efter halvandet år hos ”The Hornets”. I Everton har Richarlison nået at spille 152 kampe, score 53 mål og levere 14 assists.

Mere om Jack Wilshere

Mere om AGF

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik