Fodbold nyheder

Tirsdagens engelske rygter

Af Philip Dar

Her følger dagens engelske rygter.

Article image

Tottenham ønsker at hente den brasilianske offensivspiller Richarlison og den engelske kantspiller Anthony Gordon fra Everton i en dobbelt aftale. Chelsea er også interesseret i Richarlison. (Sky Sports)


Everton er dog ikke interesseret i at sælge Gordon, hvis kontrakt med Everton løber indtil 2025, som en del af et eventuelt salg af Richarlison. (Liverpool Echo)

Tottenham er favoritter til at hente FC Barcelonas franske forsvarsspiller Clement Lenglet, som også tiltrækker interesse fra AS Roma. (London Evening Standard)

Mens Chelsea har påbegyndt forhandlinger med Manchester City om den engelske offensivspiller Raheem Sterling, er London-klubben også interesseret i at hente de engelske mestres hollandske forsvarsspiller Nathan Ake. (Telegraph)

Liverpools egyptiske offensivstjerne Mohamed Salah forventes at forlade klubben i slutningen af 2022-2023-sæsonen på en fri transfer. Salah har scoret 156 mål i 254 optrædener siden sin ankomst til klubben i 2017. (Mirror)

Arsenal har budt 303 millioner kroner på Ajax-forsvarsspiller Lisandro Martinez og ser ud til at ligge bedre end Manchester United i kampen om den 24-årige argentinske landsholdsspiller. (Mirror)


Manchester United håber på at lukke aftaler med FC Barcelonas hollandske midtbanespiller Frenkie de Jong og den danske midtbanespiller Christian Eriksen, hvorefter klubben vil skifte fokus til angriberpositionen, hvor Ajax´ brasilianer Antony er topprioritet. (Times)

Newcastle er klar til at hente Lilles hollandske forsvarsspiller Sven Botman for 277 millioner kroner, men ser dog ud til at droppe jagten på Reims-angriber Hugo Ekitike. (Mail)

Nyligt oprykkede Fulham er selvsikre på, at det vil lykkes at hente Shakhtar Donetsks israelske kantspiller Manor Solomon for 60 millioner kroner og Sporting Lissabons portugisiske midtbanespiller Joao Palhinha for 173 millioner kroner. (Mail)


Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik