Daniel Fisker

Ten Hag er overrasket over Manchester Uniteds transfer-passivitet

Manchester Uniteds nye manager er tilsyneladende overrasket over, at der endnu ikke er nye ansigter på Old Trafford.
Da Erik ten Hag overtog tøjlerne i Manchester United tidligere på sommeren, trak det tilsyneladende op til, at spillertruppen skulle have en overhaling, men denne overhaling lader vente på sig. Indtil videre har blandt andre Paul Pogba, Juan Mata, Edinson Cavani, Nemanja Matic og Jesse Lingard forladt Old Trafford, mens der endnu ikke er kommet en eneste ny spiller ind ad døren.

Manchester Uniteds midlertidige manager, Ralf Rangnick, nåede at slå fast, at han kunne forestille sig otte – eller måske endda 10 – nye spillere på Old Trafford i løbet af sommeren, men Ten Hag har endnu ikke præsenteret et eneste nyt ansigt, og Manchester United ledelsens manglende fremskridt overrasker ifølge Mirror den hollandske manager.

Ten Hag havde ifølge den engelske avis håber på, at han ville have flere nye spillere til rådighed på nuværende tidspunkt, men nu befinder den 52-årige hollænder sig i et kapløb mod tiden, hvis han skal nå at fuldføre en enkelt transfer, før forberedelserne til den nye sæson går i gang.

De eneste forhandlinger, som er på et fremskredent stadie, er efter sigende forhandlingerne med FC Barcelona-midtbanespilleren Frenkie de Jong, som Ten Hag var træner for, da den nu 25-årige hollænder slog sine folder i Ajax. En anden spiller, som rygterne sender til Ajax, er danske Christian Eriksen, som dog ikke har travlt med at tage karrierens næste skridt – hvad enten det bliver tilbage til Brentford, til Manchester United eller en tredje klub.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER