Niklas Gerster

VM-billetten hænger i en tynd tråd for Rashford og Sancho

De to engelske offensivspillere har haft en uforløst sæson i Manchester United. Englands landstræner Gareth Southgate pointerer, at de skal knokle for at blive en del af VM-truppen.
- De har massere at gøre, for at kunne komme tilbage på holdet.

Sådan lyder den simple og tydelige besked fra den engelske landstræner til de to Manchester United-spillere ifølge Goal. De to spillere har da heller ikke figureret i Southgates trup til Nations League, så mon ikke advarselslamperne allerede er begyndt at blinke hos Sancho og Rashford.

22-årige Jadon Sancho var en af Manchester Uniteds helt store offensive satsninger, da de hentede det ombejlede stortalent i tyske Dortmund i 2021. Han har dog endnu ikke kunnet leve op til forventningerne hos ”De røde djævle,” og på trods af mange chancer har hans output været skuffende. Tre mål og tre assist er det sparsomme bidrag, han har givet til offensiven. Nu har det manglende niveau så også forplantet sig på nationalt plan, da Southgate så bort fra ham ved landsholdsudtagelsen til Nations League.

Heller ikke 24-årige Marcus Rashford har haft den bedste sæson. Den lokale Manchester-dreng har huseret for United i hele sin karriere, og har haft flere fremragende sæsoner for dem. Darling-potentialet var ikke til at tage fejl af, men i de seneste sæsoner er niveauet gået stødt ned ad bakke. Rashford har blot kvitteret med fire mål og to assist i denne sæson.

De to unge Manchester United-håb skal altså for alvor trække i arbejdshandskerne, hvis de vil med til VM. I den kommende sæson får de dog en oplagt mulighed for at gøre netop dette, da de har fået nye øjne på træningsbanen i form af den hollandske manager Erik ten Hag.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER