Niklas Gerster

Fredagens engelske rygter

Her følger dagens engelske rygter. Hør bl.a. om stor aktivitet hos ærkerivalerne Liverpool og Manchester United.
Liverpool er nået til enighed med Darwin Núnez om de personlige kontraktforhold. Den 22-årige uruguyanske angriber ser dermed ud til snart at forlade Benfica til fordel for Premier League. (The Athletic)

Manchester United er dog stadig med i kampen om Núnez’ underskrift. Ifølge hans agent Jorge Mendes gør ”De røde djævle” hvad de kan for at kapre ham for næsen af deres ærkerivaler Liverpool. Angiveligt vil de forsøge at overbyde det udmeldte bud på 743 millioner kroner, som Liverpool skulle ønske at betale. (Express)

Liverpool forventer, at Bayern München vil acceptere deres prissætning af Sadio Mane på omkring 350 millioner kroner. Hvis transferen af den 30-årige senegalesiske angriber går igennem, vil det hjælpe ”The Reds” med finansieringen af Núnez. (Telegraph)

Manchester United overvejer at gå efter Liverpools 28-årige engelske midtbanespiller Alex Oxlade-Chamberlain. (TalkSport)

Flere topklubber i Europa regner med, at 27-årige Raheem Sterling gerne vil forlade Manchester City til sommer. Chelsea er iblandt de klubber, som overvejer at byde på den hurtige engelske kantspiller. (Telegraph)

West Ham har meldt sig interesserede i Evertons Michael Keane, da de ser ud til at tabe kampen imod netop Everton om Burnleys 29-årige engelske midterforsvar James Tarkowski. (Football Insider)

Liverpool ønsker at udløse frikøbsklausulen på 371 millioner kroner hos FC Barcelonas fremadstormende stortalent Gavi. ”The Reds” laver dette træk på trods af, at den 17-årige spanier ser ud til at foretrække en kontraktforlængelse med sin ungdomsklub. (La Porteria)

Oleksandr Zinchenko er åben over for at forlade Manchester City. Både Wolves, Arsenal, Everton og Leicester har meldt sig interesserede i den 25-årige ukrainer, som dog har krav til sin position for klubbejlerne. Han ønsker at spille i venstre side af midtbanen, ligesom han gør på det ukrainske landshold. (90min)

Chelsea og Tottenham tilslutter sig Manchester City i jagten på Brightons 23-årige spanske venstre back Marc Cucurella. (Goal)

City kan potentielt tilføje deres unge 19-årige engelske midtbanespiller James McAtee til forhandlingerne om Cucurella. (Sun)

Wolves har prissat deres engelske midtbanespiller Morgan Gibbs-White til 218 millioner kroner. Den 22-årige er blevet sat i forbindelse med både Nottingham Forest og Southampton efter udløbet af sidste sæsons låneaftale hos Sheffield United. (Football Insider)

Både Leeds United og Aston Villa har påbegyndt samtaler med West Hams 18-årige engelske angriber Sonny Perkins, som allerede nu har tre optrædener på førsteholdet. (Guardian)

Fulham er tæt på at hente den albanske målmand Thomas Strakosha på en fri transfer. Den 27-åriges kontrakt udløber med italienske Lazio denne sommer. (Sun)

Middlesbrough er i dialog med Southampton om deres 25-årige engelske angriber Adam Armstrong. (TeamTalk)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER