Daniel Fisker

Lørdagens engelske rygter

Det er efter sigende et flertal, som vil have Sadio Mané til at forlade Liverpool, mens FC Barcelona – eller en anden bejler – skal betale dyrt for Leeds-profilen Raphinha.
Leeds United vil ikke acceptere et bud på under 520 millioner kroner på den brasilianske kantspiller Raphinha, som rygterne sender til FC Barcelona. (The Athletic)

Liverpool-kantspilleren Sadio Mané understreger, at han vil gøre, som folk ønsker, hvilket efter sigende skal tilskrives en online-afstemning, hvor 60-70 % af brugerne ønsker, at Mané skal forlade Liverpool. (Sky Sports)

Tottenham-angriberen Harry Kane kan tænkes at underskrive en ny kontrakt og dermed blive i Tottenham. (Express)

Manchester United har tilbudt højrebacken Aaron Wan-Bissaka til mindst en klub, og ”The Red Devils” er ydermere villige til at sælge den engelske U21-landsholdsforsvarer Brandon Williams. (Manchester Evening News)

Chelseas belgiske angriber, Romelu Lukaku, er villig til at gå ned i løn for at vende tilbage til Inter, som han forlod for 10 måneder siden, hvor han – med 845 millioner kroner – blev Chelseas dyreste indkøb nogensinde. (Telegraph)

Tottenham-kantspilleren Steven Bergwijn er ønsket af Ajax, som er parate til at tilbyde den tidligere PSV Eindhoven-spiller en femårig kontrakt. (De Telegraaf)

Tottenham vil forlange 185 millioner kroner for Steven Bergwijn, som Manchester United også kan være interesserede i, fordi klubbens nye manager, Erik ten Hag, slog sine folder i Ajax, da interessen for Bergwijn opstod. (ESPN)

Tottenham og Chelsea kæmper i øjeblikket om RB Leipzig-forsvareren Josko Gvardiol. (Mail)

AC Milan forbereder sig i øjeblikket på at præsentere den belgiske angriber Divock Origi, som har taget afsked med holdkammeraterne i Liverpool. (Fabrizio Romano)

Aston Villa er i øjeblikket ved at færdiggøre købet af den tidligere FC København-målmand Robin Olsen, som i den forgangne sæson var udlejet til Premier League-klubben fra AS Roma. Aston Villa kommer til at betale 25 millioner kroner for den 32-årige svensker. (Mail)

Bayern Münchens franske midtbanespiller Corentin Tolisso kan tænkes at rykke til Premier League, når han har kontraktudløb i Bayern München i slutningen af måneden. (ESPN)

AS Monaco vil forsøge at få fingrene i Brighton-midtbanespilleren Yves Bissouma som erstatning for 22-årige Aurelien Tchouameni, som har tiltrukket sig opmærksomhed fra Real Madrid, Paris Saint-Germain og Liverpool. (Talksport)

Brentford forbereder i øjeblikket at byde på Emmanuel Dennis, som slår sine folder i angrebet hos Watford, der netop er rykket ud af Premier League. (Sun)

Bournemouth skal betale 130 millioner kroner, hvis oprykkerne ønsker at lave Nathaniel Phillips’ lejeaftale om til en permanent aftale. Den 25-årige forsvarer spillede 17 kampe for ”The Cherries” i den forgangne sæson. (Liverpool Echo)

Wout Weghorst, som spiller i angrebet hos nedrykkede Burnley, er et varmt navn i tyrkiske Besiktas, og de to klubber befinder sig efter sigende i fremskredne forhandlinger. (Maurice Fereira på Twitter)

Sheffield United håber på at kunne udnytte deres forhold til Wolverhampton, så de kan overhale Sunderland i deres kapløb om den 22-årige Wolverhampton-forsvarer Dion Sanderson. (Yorkshire Live)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER