Anders Mathiasen

Tre ting du (måske) ikke vidste om Thibaut Courtois

Her kommer fem ting, som du måske ikke vidste om Real Madrids succesfulde målmand, der netop har sikret Real Madrid en sejr i Champions League finalen.
Han spillede venstre-back som ung…
Courtois betragtes nu som en af de bedste målmænd i verden, men han startede ikke sin fodboldkarriere som målmand. Faktisk startede den høje belgier med at spille venstre-back for sit hold Bilzerse Waltwilder i Belgien, da han voksede op. Det var først, da han ankom til den belgiske storklub Genk, at de så, hvor god han var mellem stængerne, og dermed var en fremtidig verdensklasse målmand skabt.

Hans forældre spillede volleyball…
Selvom Courtois har brugt det meste af sit liv på at spille fodbold, er det ikke fra sine forældre, at han har fået interessen for fodbold. Den belgiske målmand har i et interview med Real Madrid TV forklaret, at han mener, at grunden til, at han er blevet en god målmand, er fordi hans forældre spillede volleyball så snart, de kunne komme til det. Han mener altså, at han har fået visse genetiske evner fra sine forældre, hvad angår spillet med hænderne. Hans forældre spillede dog ikke på et professionelt plan, men det gør hans søster Valérie, bl.a. for det belgiske landshold.

Hans ritual når holdkammeraterne scorer…
Courtois forklarede engang, hvordan han fejrer sine holdkammeraters mål, og hvordan det er anderledes om man er på hjemmebane eller udebane. I et interview fortalte den belgiske målmand: Jeg laver altid et lille hop. Når vi spiller på hjemmebane, fejrer jeg målet med fansene - på udebane er fansene sjældent glade. Derudover rører jeg altid ved de to stolper og overlæggeren, når vi har scoret. Det er et ritual, jeg altid har haft.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER