Efter Champions League-triumf:
Real Madrid-stjerne forlader klubben
Af Asbjørn Steffensen
Marcelo stopper i Real Madrid efter 15 år og fem Champions League-titler.
Finalen blev også sidste gange, Marcelo havde den hvide trøje på. Den brasilianske venstreback forlader Real Madrid efter 15 års tro tjeneste i klubben.
Spilletiden har været knap denne sæson, hvor både skader og Ferland Mendy har hindret ham i at få minutter på banen.
Marcelo bekræftede i et interview efter Champions League-triumfen-lørdag, at han forlader Los Blancos, når hans kontrakt med klubben udløber til sommer.
Brasilianeren er nummer otte på listen over spillere med flest kampe for Real Madrid med 545 optrædener. Han er også nummer fire på listen over spillere i klubbens historie med flest assists.