Fodbold nyheder

Arsene Wenger: Indtil han blev 30, vejede han to-tre kilo for meget

Af Asbjørn Steffensen

Den tidligere Arsenal-manager mener, at et vægttab har hjulpet Karim Benzema til det niveau, han befinder sig på nu.

Article image

Onsdag aften var Karim Benzema endnu engang på pletten for Real Madrid, og sendte med sit sikre straffespark i forlænget spilletid Manchester City ud og Los Blancos videre til Champions League-finalen i Paris d. 28. maj.


Den 34-årige franskmand virker til at være bedre end nogensinde før, hvilket hans statistikker denne sæson også vidner om. Han ser ud til at være blevet bedre med alderen, men ifølge tidligere Arsenal-manager, Arsene Wenger, er der også tale om en faktor, der har haft indvirkning på franskmandens gode præstationer.

- Om Benzema vil jeg sige, at indtil han blev 30, vejede han to-tre kilo for meget. Nu er han en rigtig atlet, og det er derfor, han i dag er en af de eller tre bedste angribere i verden, sagde Wenger til tv-kanalen beIN Sports og tilføjede:

- Jeg vil sige, at han er en demonstration på intelligens og effektivitet.

Benzema er topscorer i både La Liga og Champions League denne sæson, hvor det er blevet til henholdsvis 26 og 15 mål.

Mere om Karim Benzema

Mere om Real Madrid

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik