Elias Eliasson

Avis: Casemiro kan være fortid i Real Madrid

Casemiro kan være en mand man ikke kommer til at se på Santiago Bernabeau i næste sæson ifølge et brasiliansk medie.

Ifølge UOL så kan Casemiro være en del af en større udrensning i Real Madrid. Casemiro har i lang tid været en urørlig mand i Real Madrid, men i de seneste måneder har brasilianerens situation ændret sig.

Mediet skriver, at det ikke er sikkert, at Casemiro er Real Madrid-spiller efter sommerferien. For første gang siden 2015 skulle Real Madrid være klar til at lytte til bud fra den stærke midtbanespiller.

Real Madrid-ledelsen har indset, at der ikke er meget fremtid i deres midtbanetrio. De har nemlig indset, at der skal nye kræfter ind på midtbanen, hvor Luka Modric er blevet 36, mens Toni Kroos er blevet 32. Og her ser ledelsen den største profit i den yngste af tre midtbanespillere nemlig Casemiro, som kun er 30 år.

Klubber som Paris Saint-Germain og Juventus skulle eftersigende være meget interreseret i brasilianeren. Hans prisskilt ligger på minimum 370 millioner kroner.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER