Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Usikkerhed om Real Madrid-veteran

Det er endnu usikkert, om Marcelo skal fortsætte på Santiago Bernabeu.
Marcelo har tilbragt mere end 15 år i Real Madrid, men den 33-årige venstreback har knap to måneder tilbage af sin nuværende kontrakt, som han måske ikke får forlænget. Mundo Deportivo mener således at vide, at der endnu ikke er truffet en beslutning om Marcelos kontraktsituation.

Ledelsen på Santiago Bernabeu overvejer ifølge den spanske avis, om det giver mening at forlænge Marcelos kontrakt. Det samme kan efter al sandsynlighed ikke siges om Gareth Bale og Isco Alarcon, som ser ud til at forlade ”Los Blancos”, når sæsonen er spillet til ende.

Marcelo har netop vundet sit sjette spanske mesterskab med Real Madrid, hvor han i alt har vundet 24 trofæer – heriblandt fire Champions League-titler. Den 33-årige brasilianer kom til Real Madrid fra Fluminense i januar 2007. Han har spillet 545 kampe, hvilket blandt andet har resulteret i 103 assists.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER